Om

@cssdenmark

er intet mindre end...

et multidisciplinært team af læger, videnskabsfolk og forskere med stærke kompetencer og interesse i at forbedre patientbehandlingen.

Om os

Vi har fokus på at forstå det, der driver en god behandling af patienter med forskellige følgesygdomme og kirurgiske sygdomme.

Vores centrale forskningsområder er patienter med kolorektal cancer, patienter, der opereres akut, og patienter, der får foretaget en fedmeoperation. Vi har implementeret det accelererede patientforløb (Enhanced Recovery After Surgery - ERAS) for patienter, der opereres akut og for patienter, der opereres for kolorektal cancer. Vi anvender minimal invasive kirurgiske teknikker (laparoskopisk kirurgi, robot-assisteret laparoskopi, kombineret endoskopisk laparoskopisk procedurer og avancerede endoskopiske metoder). Vi er overbeviste om, at state-of-the- art ERAS protokoller og minimal invasive kirurgiske teknikker er hjørnestenen for enhver kirurgisk behandling, og er nødvendig for at kunne forske i kirurgisk patofysiologi.

Samtidig, er vi fuldstændig klar over, at data på populationsniveau er vigtig for implementering af personlig medicin indenfor kirurgi. Endelig, er det essentiel med en forståelse af de molekylærbiologien i kirurgisk patofysiologi, for at få identificeret de perioperative biologiske behandlingsmål.

Forskningsområde

Translationel

I øjeblikket genereres der data om indsigt i de molekylære og cellulære sygdomsmønstre i et hidtil uset tempo. Men overførslen af resultater fra basalforskning til en forbedret patientbehandling er stadig en svær, men vigtig udfordring.

Kliniske outcomes

Kliniske outcomes er de målbare ændringer i patientens sundhed og livskvalitet, der ses ved en given behandling. Forskning i relation til kliniske resultater drejer sig om, enten at finde områder, der har behov for mere opmærksomhed, eller at finde nye måder at forbedre sundhed, overlevelse, livskvalitet mm på.

Big Data & Personalized Medicine

For at fremskynde overførslen af forskningsresultater til forbedring af diagnoser, prognoser og personlig patientbehandling hentes der Big Data ved brug af kunstig intelligens.

Sygeplejefaglig Forskning

I forskningen i personlig medicin ser vi på hele patientens behandlingsforløb og involverer tværfaglige forskningsmetoder. Ved at integrere metoder indenfor sygeplejeforskning bliver forskningsspørgsmål belyst fra flere vinkler, og der opnås synergi i projektgruppen.

Samarbejdspartnere

Det har fra starten været et mål i CSS at få samarbejder op at stå internt på Sjællands Universitetshospital samt regionalt og internationalt. På Sjællands Universitetshospital har CSS derfor nu et stærkt samarbejde med Anæstesiafdelingen, Medicinsk Afdeling, Patologiafdelingen, Billeddiagnostisk Afdeling, Biokemisk Afdeling og Kardiologisk Afdeling og regionalt med Slagelse Sygehus. I Region Hovedstaden samarbejder CSS med Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme og Afdeling for Kræftbehandling på Herlev Hospital, Kirurgisk Afdeling på Hvidovre og Hillerød Hospital samt Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet. Nationalt har CSS samarbejde med Randers Hospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.

Internationalt har CSS flere samarbejder med forskellige institutter som Stanford University, Yale University, INSERM, Erasmus Medical Center, Lübeck University, Memorial Sloan Kettering og Cleveland Clinic.

Bevillinger

I 2018 modtog CSS i samarbejde med Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital og Roskilde Universitet en bevilling fra Sjællands Universitetshospital på 10 millioner kr. og retten til at kalde sig et Eliteforskningskonsortium med titlen ’Enhanced Perioperative Oncological Consortium’. Målet for dette konsortium er forskning i forbedret behandling af patienter med tarmkræft før, under og efter operationen. I 2019, modtog CSS en bevilling på 2.85 mill. kr. i forbindelse med en internationale anerkendelse som en Clinical Academic Group i Personlig onkologisk Medicin (CAG-POS) efter evaluering af Centrets ’level of excellence’ indenfor personlig medicin. På baggrund af CAG-POS, yderligere 7.7 mill. kr. blev bevilget fra den Nationale Strategi for Kunstig Intelligens under Digitaliseringsstyrelsen til projektet ”Kunstig intelligens skal hjælpe med at forebygge sygelighed efter tarmkræftkirurg”. CSS modtager ydermere økonomisk støtte fra forskellige private og nationale fonde, og betydelig støtte fra Region Sjælland. Siden 2015 har CSS modtaget mere end 4 millioner Euro fra forskellige fonde.