Store datamængder, kunstig intelligens og en supercomputer skal forbedre behandlingen af danske kræftpatienter.
Region Sjælland har igangsat et fremsynet projekt, hvor læger, dataforskere og supercomputereksperter arbejder sammen om at udvikle en løsning, der kan reducere antallet af alvorlige komplikationer i forbindelse med kræftoperationer. Et af redskaberne er en supercomputer - Computerome 2.0 - der giver lægerne adgang til store mængder data om den enkelte patients karakteristika, så de på den måde bedre kan forudsige det mest optimale behandlingsforløb. Det er et vigtigt skridt mod udviklingen af personlig medicin i Danmark.
Behov for skræddersyede behandlinger
”Op mod en tredjedel af alle kræftpatienter oplever komplikationer efter en operation”, fortæller Ismail Gögenur, professor i kirurgi og leder af forskningsenheden Center for Surgical Science (CSS) ved Sjællands Universitetshospital. Hans forskergruppe er udvalgt som de første i Danmark til at benytte supercomputeren i behandlingerne. Lige nu er en af de store udfordringer at forstå, hvorfor to patienter med ensartede symptomer kan reagere vidt forskelligt på den samme operation. Mens fru Hansen kommer sig hurtigt, får fru Nielsen alvorlige problemer og må indlægges igen efter kort tid. Hvordan forklarer man forskellen?
Menneskets kapacitet er begrænset i forhold til en supercomputer
Men det er her, læger og forskere nu får hjælp af en supercomputer og specialudviklede algoritmer, der kan bearbejde millioner af datapunkter fra elektroniske patientjournaler og relevante forskningsdata. Løsningen, som inden for få måneder vil kunne hjælpe danske kræftpatienter, vil kunne forudsige hvilke risici behandling A, B eller C vil udgøre for patienten på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet.
En ekstra superlæge
Det er således ikke computeren, der skal beslutte, hvilken behandling patienten skal have. Det nye system er en guide, en slags ekstra læge, der er med patienten fra start til slut, og som kan gøre sundhedspersonalet opmærksomme på vigtige og måske skjulte risikofaktorer, som har betydning for patientens forløb og dermed behandling.
”Det er jo ikke kun operationen, men også valg af tidspunkt for operationen, behandlingen op til og efter operationen, og den første tid når patienten er udskrevet, der afgør behandlingens succes. Med det nye system får vi mulighed for at træffe alle beslutningerne på et langt bedre grundlag”, fortæller Ismail Gögenur.
Sjællands Universitetshospital har inden for de sidste år haft et øget fokus på personlig medicin og skræddersyede behandlinger, fortæller sygehusdirektør Niels Würgler Hansen.
Dataeksperter er vigtige i fremtidens sundhedsvæsen
Fremtidens sundhedsvæsen består ikke kun af sundhedsfaglige personer, men også af dataforskere og computereksperter. En af dem er Ioannis Drakos, international ekspert i personlig medicin og leder af afdelingen for Big Data and Artificial Intelligence på CSS ved Sjællands Universitetshospital.
”Danmark er et foregangsland inden for personlig medicin, fordi man i Danmark meget tidligt begyndte konsekvent at indsamle og opbevare sundhedsdata i IT-systemer og registre. Så spørgsmålet er nu, hvordan vi skaber løsninger, som udnytter potentialet i disse data til at sikre bedre overlevelse og livskvalitet for patienterne uden at kompromittere krav til sikkerhed og regulering af følsomme data”, forklarer Ioannis Drakos.
National Supercomputer kan løse dataudfordringen
Heldigvis har vi i Danmark den nationale supercomputer, som er specialiseret til netop denne opgave. Computerome 2.0 er et samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet, hvor den understøtter forskning og uddannelse i BIG data inden for især sundhedsdata. Derudover tilbydes kommercielle løsninger til f.eks. aktører i sundhedsvæsenet.
Brugerne driver udviklingen
Peter Løngreen leder Computerome 2.0og han fortæller: ”Siden starten i 2014 har vi samarbejdet med forskere og læger i det danske sundhedsvæsen om at udvikle løsninger, der passer til deres virkelighed og behov. Det er efterhånden lykkedes os at tage meget af kompleksiteten ud af de store supercomputerprojekter, så brugerne kan koncentrere sig om de kliniske eller forskningsmæssige problemer, de står med, mens vi håndterer de computer- og datasikkerhedsmæssige udfordringer. Vi har for nylig lanceret anden generation af Computerome - vores Nationale Life Science Supercomputing Center. Computerome 2.0 har den kapacitet og de redskaber, muligheder og services, som bliver nødvendige i fremtidens datavirkelighed. Region Sjælland og Center for Surgical Science benytter en specialudviklet ”secure cloud”-løsning på det nye system. Vi er utrolig glade for at kunne bidrage til et så unikt projekt, der placerer Danmark helt i front internationalt i forhold til udviklingen mod personlig medicin. Jeg håber og regner med, at vi vil se mange flere af denne type projekter i fremtiden”.
