AI-værktøj skal forbedre behandlingen af patienter med tarmkræft

AI-værktøj skal forbedre behandlingen af patienter med tarmkræft

EU-støttet brobyggerprojekt lægger et godt fundament for videreudvikling af AI-værktøj, der skal forbedre behandlingen af patienter med tarmkræft i Norden.

Én ud af fire patienter oplever komplikationer efter en tarmkræftoperation i dag. Det har genindlæggelse, varige mén eller endda døden til følge. 

I det netop afsluttede brobyggerprojekt, ”AI-løsning til brug ved kræftoperationer”, har forskere fra Sjællands Universitetshospital i Køge og Kreftregistret ved Oslo Universitetssykehus undersøgt det potentiale, der ligger i anvendelsen af big data og AI.

Hovedformålet med prosjektet er å redusere komplikasjoner hos pasienter som er operert for tykk og endetarmskreft ved bruk av et AI-verktøy. Data fra Kreftregisteret og Sjællands Universitetshospital vil danne grunnlaget for dette verktøyet, og vil være harmonisert til en felles datamodell (OMOP).

Alt i alt har brobyggerprosjektet bidratt til at Kreftregisteret og de andre partnerne i hovedprosjektet har en god kommunikasjon og ansvarsfordelingen innad i prosjektet er tydelig, ” fortæller Espen Enerly, forsker på Kreftregisteret ved Oslo Universitetssykehus.

Formålet med brobyggerprojektet var at etablere og styrke netværket med det norske kræftregister samt at kortlægge, hvordan norske patientdata kunne være med til at styrke algoritmerne og gøre AI-værktøjet implementerbart på norske hospitaler. Herudover var en vigtig del af projektet at foretage de indledende analyser og mødes med relevante virksomheder og andre mulige samarbejdspartnere.

Ismail Gögenur, professor på Sjællands Universitetshospital og forskningsleder på projektet, fortæller:

”I brobyggerprojektet har partnerne fokuseret på at etablere en detaljeret forståelse af mulighederne for at grundlægge et samarbejde, der kan sikre et klart klinisk mål: individualiseret behandling i relation til cancer kirurgi.

Via hyppige web-baserede møder og fysiske møder både i programregionen samt uden for programregionen er der opnået en dyb indsigt i de fælles udfordringer, samt hvordan vi, ved at fordele arbejdet iblandt os, sikrer at der både er en klinisk og teknisk infrastruktur.

Via kommunikation samt møder med fremtidige samarbejdspartnere (både virksomheder, nationale videnskabelige selskaber samt andre interessenter) er der også et klart billede af hvordan et fælles projekt kan sikre vækst og fordele for patienter i programregionen.

De tekniske specifikationer, der er betingelsen for at skabe en fælles data-infrastruktur er afklaret, ligesom der er opnået bedre forståelse af det regulatoriske grundlag for at kunne drive et fælles projekt på tværs af grænserne.”

Projektet blev støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Interreg ÖKS, med 160.000 EUR.